Danmarks hyggeligste Sommerspil præsenterer

Både små og store kan få en på opleveren…

Late Night i Ølgod kan også byde på DRABANTERNE 2 steder i Ølgod by fredag aften, både på det gamle Rådhus og nede i byen.

I dette indslag fortæller Mikkel og Maya om programmet til Late Night.

400 kvadratmeter plader og 6000 skruer

Frivillige laver scene til sommerspil – Læs artikel fra Jyske Vestkysten HER

Indkaldelse til Generalforsamling 2019

Så er det igen tid til generalforsamling i Drabanterne. Det sker d. 24/4 kl. 18.00 i aulaen på Ølgod Skole. Vi håber at se en masse der ønsker at hjælpe og få indflydelse på hvilken retning vi skal bevæge os i fremadrettet. Drabanterne vil traktere de fremmødte med en lille forfriskning. Dagsorden ifølge vedtægter.

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
  2. Formandens beretning
  3. Kassereren aflægger regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Virkeplan
  7. Valg af bestyrelse og suppleanter
  8. Valg af revisor og suppleant
  9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

Vel mødt
Drabanternes bestyrelse.

 

Audition på årets sommerspil – “Honk! Den tudegrimme ælling”.

Lørdag og søndag formiddag var Ølgod Skoles aula fyldt med mange forventningsfulde børn

Vi søger Børn i alderen 3.-6.klasse til HONK!

På lørdag er der særlig optagelsesprøve for børn mellem kl. 10.30 – 11.30. (er barnet i følge med en voksen, som også skal være med, arrangeres det sådan, at de begge kan komme for.)

Inden prøven vil der være forældre-information. 
Drabanterne ønsker at der skal være en ansvarlig voksen i forældre gruppen, til øvegangene i hele sommerspilforløbet (vi tænker man kan skiftes som voksen til at være der, det aftales indbyrdes i forældre-gruppen, når vi ved hvilke børn der kommer med) .Yderligere info omkring dette på lørdag. Der vil være sær -skilte øvegange for børnene i første del af forløbet, som vil ligge fra 18 – 20.00, så de kan overholde deres sengetider. 
Så har du lyst til at prøve kræfter på scenen i skoven, så kom frisk!

Det er dog et bestemt antal børn der skal bruges, så det er ikke sikkert, der bliver plads til alle fremmødte børn dette år.

Gå ind på www.drabant.dk og læs mere om programmet til weekenden.

Det kunstneriske team, her på billedet, ses fra venstre  Formand for sommerspil Freddi Nielsen, Kapelmester Rasmus Nørgaard Hansen, Instruktør Gert Møller Jensen, Korleder Natascha Christensen og Koreograf Amandamaya Bruun Robinson .
De tæller ned til Ølgod sommerspil starter på lørdag, og glæder sig til at komme i gang. 
Det bliver spændende at se mange, både nye medlemmer og gamle medlemmer, til audition på Ølgod Skole i aulaen.

Vi ses til HONK! ” Den tudegrimme ælling”:)

 

Så er det ved at være tid til audition!

-Alle skal forberede sig på Rolle A i 0-teksten.

 

-Link til auditionmaterialer:

MÆND – Klik HER

KVINDER – Klik HER

 

-Børn skal ikke forberede sig på 0-tekst, og må gerne synge “Jeg ved en Lærkerede” eller andet.

Man selv bestemmer om man vil synge sangene på dansk eller engelsk

-Er man forhindret i at deltage, kan man sende en lille video, hvor man synger lidt til mail: fridafreddi@gmail.com

Vi håber at se rigtig mange

 

 

Så er Ølgod Revyen 2019 rykket på kulturhuset

Scenen et bygget, lyset sat og lyden indstillet. De sidste tilretninger sker i løbet af de næste par dage så vi er helt klar til premiere på torsdag. Vi mangler bare et publikum. Vi glæder os.

Forberedelserne til Sommerspil 2019 er allerede i fuld gang.

Indslag med instruktør Gert Jensen.

 

“Anmeldelse” af årets børne- og ungespil

“Vi var oppe og se de små drabanter lave teater. Hold op det var godt. Det var så hårene rejste sig på armene, når de sang. Der er virkelig nogen kanon sangere imellem.

Vi havde vores nye plejedatter med. Hun har selv været udsat for massiv mobning. Hun ville ellers ikke med – hun gad ikke skoleteater. Da vi var på vej hjem, sagde hun, at det var rigtig godt, og hun havde været rigtig glad for at se forestillingen og kunne genkende mange af de situationer, der var. Bølle Bob er evig aktuel.

Det bliver svært at lave en lige så god opsætning næste år.”