Audition Ølgod Sommerspil 2026

Tilmeldingen til audition på ATLANTIS er lukket. Har du spørgsmål, så send en mail til drabanternetilmelding@gmail.com.

Om forestillingen

ATLANTIS udspiller sig i et mytisk rige grundlagt på idealer som visdom, fornuft og balance, men hvor begæret langsomt truer med at underminere ordenen. I centrum står Silvan, en ung arbejder med store drømme, som forelsker sig i prinsesse Adalena. Hun står over for at skulle vælge en ægtemand for rigets skyld, ikke af kærlighed, og forholdet mellem dem bliver et symbol på håb og mod i en tid præget af forfald.

Samtidig vender krigshelten Jabbadoor hjem, forført af mørke kræfter og drevet af ambition. Han planlægger et kup, som truer med at styrte ATLANTIS i kaos. Med støtte fra sin rådgiver Zan-Zan skaber han splittelse og forræderi, mens Kong Atlas kæmper for at holde sammen på sit rige. Konflikten mellem kærlighed og magtbegær vokser, og snart står hele civilisationen for fald.

Musikken, komponeret af Peter Spies, bærer fortællingen frem – fra storslåede korværker til rørende soloer. Den fungerer som en emotionel drivkraft, der forstærker både karakterudvikling og undergang. Da ATLANTIS til sidst synker i havet, afsluttes forestillingen med en følelse af både tragedie og håb – og en påmindelse om menneskets evige længsel efter mening og kærlighed.

ATLANTIS er gennemkomponeret, hvilket betyder, at der kun synges hele stykket igennem.

Karakterer i forestillingen

Du kan læse mere om forestillingens største karakterer her.

Det kreative team

Instruktør: Gert Møller Jensen
Koreograf: Cathrine Kronborg Tøt
Korleder/Vocalcoach: Sørine Bager
Orkesterleder: Alfred Storm Laursen

Audition

Ved tilmelding er det vigtigt at du oplyser om du kan deltage i en af audition dagene lørdag d. 13. december eller søndag d. 14. december og om du har præferencer ift. dag og tidspunkt.

Auditiondagene er opdelt som følger:

Hovedroller og større biroller: Kl. 09.00–12.00 eller 12.30–15.20

Biroller, ensemble, dans og kor: Kl. 15.45–18.30

Har du ikke mulighed for at deltage kan du sagtens være med. Du skal i stedet indsende en video audition – nærmere information efter tilmelding.

Efter tilmelding får du adgang til audition materialet.